Velkommen til Klovborg-Jagtforening »

 

I vores dagbog kan du læse lidt om vildtudbytte m.m.

 

 

Waidmannsheil

Dagbogen »

 

I dagbogen skriver vi lidt om de forskellige begivenheder, der er i Klovborg Jagtforening

 

Dagbog »

 

 

 

12.12.13 Søndagens jagt i Tranholm gav 1 kok og 3 høns. Der er væltet en del træer i Tranholm, men vi havde en god dag, der blev afsluttet med gule ærter for godt 40 sultne jægere. Karl havde lavet gule ærter og de var rigtig gode. Se billederne i Fotoalbummet

 

19.11.13 Søndagens jagt i Tranholm gav 5 snepper, 4 dyr (2 råer, 1 smaldyr og 1 bukkelam) og 2 kokke. HUSK TILMELDING TIL GULE ÆRTER PÅ NÆSTE JAGT. SENESTE TILMELDING ER D. 1.12. PRIS 100 KR

 

13.11.13 Så er der lagt billeder ind fra generalforsamlingen og nyjægerjagten i Tranholm. Se billederne ved at klikke her

 

9.11.13 Følg Klovborg Jagtforening på Facebook https://www.facebook.com/groups/678455858851831/ 

 

9.11.13 Generalforsamlingen i torsdags forløb stille og roligt, men genvalg til de opstillede. Ændrede vedtægter kan ses under kontaktoplysninger.

 

2.11.13 På jagten i Tranholm i dag deltog 21 jægere. Udbyttet blev 3 snepper og 1 rå (17,5 kg)

 

21.10.13 På gårsdagens jagt i Tranholm deltog 32 jægere. Udbyttet blev 1 sneppe og 2 fasaner i 8 skud. Lidt skuffende med fasanerne, da vi har udsat 200

 

21,10.13 Lørdag den 19.10.13 holdt vi en dag for nyjægerne på Valdemar Slot. Se billederne ved at klikke her

 

7.10.13 Søndagsjagten i Tranholm havde deltagelse af ca 20 jægere. Vi sprang fasansåten over så det samlede udbytte blev beskedne 1 hare. Der blev set en rigtig flot kronebærende hjort og en lille gaffelbuk.

 

30.9.13 Vi har købt 2 jagter til vores jagttegnselever, der har bestået i år. De skal til Valdemar Slot og Mattrup Gods. Vi har aftalt, at vi skriver en artikel til Jæger om jagterne

 

30.9.13 Vi ønsker alle Knæk og bræk. På søndag har vi jagt i Tranholm. Til orientering springer vi formentlig en såt over - nemlig den såt omkring den nye voliere, men lad os nu se hvordan det ser ud på dagen.

 

12.9.13 Sagen med de udlagte kartofler langs skellet er opklaret. Det er den nye jagtlejer, der har fodret og det er jo helt ok. Der var således ikke tale om at udlejer prøvede at gøre stykket mere attraktivt. Vi ønsker velkommen til ny lejer / nabojægere og håber på et godt samarbejde.

 

15.8.13 Må desværre konstatere, at kun 7 fandt det interessant nok at yde et stykke arbejde for jagten i Tranholm, da der var aktivitetsdag i går. Alligevel blev der nået en del.

Spændende at se om der bliver større fremmøde, når jagterne skal holdes.

 

14.8.13 I dag kl 17 - aktivitetsaften i Tranholm

 

7.7.13 Så er der sat 200 fasaner ud i Tranholm i en spritny voliere, der er blevet til ved hjælp af Jesper, Calle, Jens m.fl. og ganske få udvalgte fra jagtforeningen :-)

Volieren er rigtig flot og det er spændende om vi kan holde på dem.

 

 

1.7.13 Ved kommunemesterskaberne i Blåhøj d. 29.6. blev Klovborgs hold nr. 12. Michael Knop blev nr. 4 hos seniorerne. Oldboys blev vundet af Tommy Lauridsen (stort tillykke) og Preben Knop blev nr. 9. Endelig blev Karl Schmidt nr. 3 hos superveteranerne.

 

18.6.13 Torben har her til morgen skudt en høj spidsbuk i såt 2. Tillykke med den Torben

 

 

10.6.13 Hans har skudt en pæn 6 ender i såt 1 her til morgen. Tillykke med den Hans

10.6.13 Lørdag den 8.6.13 skød Bente en lille seksender i såt 2. Godt gået Bente

 

30.5.13 Stadig ingen melding om skudt buk i Tranholm.

Her er resultater fra vildduebanen
Individuel Niels Peter Pedersen fra Fyn 24 duer
og par skydning Niels Knudsen og Michael Thomsen 45 duer

 

3.5.13 Status på jagttegnsundervisning - foreløbig 3 bestået og 2 nede - den ene i teori med 35 rigtige ud af 40 (man skal have 36 for at bestå) - han prøver igen til efteråret. Den anden i afstandsbedømmelse og han kan prøve igen senere på måneden. Vi har 12 mere, der endnu ikke har været oppe til prøve

 

21.4.13 Alle pladser til Susegården er besat

 

20.4.13 Aktivitetsdag i Tranholm. En del mødt op og en del arbejde blev lavet. Der blev trukket bukkekort.

 

Her er et par billeder fra såt 2 - datoerne passer ikke:

 

 

17.4.13 Hvis I kan lide Johns billede, så giv en like http://www.facebook.com/home.php#!/photo.php?fbid=380228182091247&set=o.164355900267236&type=1&theater 

 

 

3.4.13 Ja- ja vi fik ikke skudt det hele :-)

 

29.3.13 Husk hundetræning starter på tirsdag.

Også i år arrangerer John en tur til Susegården. Se venligst link

 

19.3.13 Flotte knive fra knivbygningsholdet. Et større billede ligger under knivbygning

 

14.3.13 Her er så en buk mere

 

 

29.1.13 Jagtsæsonen synger på sidste vers, så det er ved at være ved tid til at glæde sig til bukkejagten

 

22.1.13 Beklager, at jeg på jagttegnssiden har skrevet, at der var mødetider om onsdagen i februar. Det er kun mandage og datoerne er nu rettet :-)

 

19.1.13 På dagens ræve/kokkejagt i Tranholm var der 20 deltagere. Udbyttet blev 3 kokke.

 

17.1.13 Christian og Karl har i dag været på kronvildtjagt med statsskoven. Det lykkedes Karl at nedlægge en ulige 10ender. Stort tillykke til Karl

 

Karls hjort

 

16.1.13 Sidste og 5. hold på kaninjagt, skød 20 kaniner på Endelave. Det havde været en kold fornøjelse, men hyggeligt

3. hold blev aflyst pga dårligt vejr.

 

6.1.13 Pernille har taget en stribe rigtig gode billeder af folk og fæ fra jagten den 24.11.12. Klik ind på fotoalbummet for at se billederne

 

5.1.13  På dagens jagt i Tranholm deltog der ca 40 jægere og 2 drenge. Dagens udbytte blev 3 dyr og 2 kokke. Der var en del snepper i Tranholm. Vi så vel en 15 stykker.

 

23.12.12 I og Jeres familier ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt lykkebringende nytår. 

 

11.12.12 Til Jer, der ikke kunne deltage i gule ærte jagten, så ligger der billeder i fotoalbummet fra dagen

 

10.12.12 Desværre var der en del der ikke kunne komme frem til gårsdagens jagt i Tranholm. Godt 20 deltog og der blev nedlagt 1 sneppe, 1 tæveræv, 3 dyr (hundene tog det ene), 1 hare og 2 fasaner. Vi sluttede af med gule ærter. Rigtig godt. Der blev set kronvildt

 

4.12.12 På foreningens 4. kaninjagt i søndags blev der nedlagt 13 kaniner

 

26.11.12 Desværre blev den 3. kaninjagt aflyst pga blæst

 

18.11.12 Knivkurset starter den 7. januar 2013

 

18.11.12 Dagens jagt i Tranholm gav et udbytte på 4 snepper, 1 hanræv, 1 gammelrå, 4 kokke og 1 høne. 34 jægere deltog i jagten.

 

4.11.12 Anden kaninjagt på Endelave gav 23 kaniner ligesom på den første jagt vi havde.

 

4.11.12 Gårsdagens jagt i Tranholm var med deltagelse af 7 drivere og 10 poster. Udbytte 1 sneppe, 2 rådyr a 15,5 kg og 2 fasaner.

 

4.11.12 Kun 20 var mødt frem til vores generalforsamling. Det gik meget, meget fredeligt. Genvalg over hele linien. Allan Andersen havde skudt årets buk og Jens Hermansen fik aktivitetspokalen.

 

21.10.12 Dagens jagt i Tranholm bød på 15 drivere og 17 poster. Udbytte 2 snepper, 2 harer og 2 fasaner.

 

15.10.12 Første kaninjagt på Endelave med Klovborg Jagtforening gav 23 kaniner. En rigtig dejlig dag

 

 

 

13.10.12  Hvor er det bare rigtig rigtig dejligt, når alle jagttegnselever har bestået jagtprøven. Når man så tager dem med på jagt på mattrup, så skyder de 16 stk vildt i 37 skud. Når man spørger 3 om de har lyst til at være suppleanter på skydebanen - så siger de alle JA. Det er bare nogle super medlemmer vi har fået der. Tak til Jesper og hjælpere for en god dag og tak til Jer fra Klovborg Jagtforening der var med til at støtte de uritinerede jægere, der alle fik skudt og på nær en - fik vildt på tasken.

 

10.10.12 På jagttegnskurset 11/12 har 14 deltagere deltaget i jagtprøven. Nu har alle bestået. En beståelsesprocent på 100 % - rigtig dejligt og et stort tillykke.

 

6.10.12 På dagens jagt i Tranholm var der 26 deltagere. Der blev nedlagt 1 hanræv, 2 harer og 3 fasaner. Vi havde en dejlig dag.

 

23.9.12 På jagttegnskurset 11/12 er vi foreløbig oppe på en beståelsesprocent på 93%. Den 10.10. afgøres det om vi kommer i mål med full house. Der er 17 pladser tilbage på kurset 12/13.

 

19.9.12 Kender du nogen, der skal til at tage jagttegn så må du gerne reklamere for Klovborg

 

19.9.12 Karl har skiftet et sæde på en af hochsitzerne (Så råddent var det altså heller ikke) Det går stadig rigtig godt med fasanerne. Spændende om det holder til jagterne.

 

5.9.12 Hvordan oplyser jeg min mailadresse til Klovborg Jagtforening?

 

Via Internettet på hjemmesiden www.jaegerforbundet.dk
Log dig ind med dit brugernavn (medlemsnr, der står på jagtbladet) og adgangskoden (er lig med dit postnr)

På den nye side, der kommer frem skal du gå ind på linket: Selvbetjening – medlem

Herefter skal du vælge: Min profil
Under dette punkt kan du rette og indsætte de relevante oplysninger – herunder også mailadresse.
Husk at klikke på Send, når du har indsat oplysningerne. (Husk at ændre oplysningerne, hvis du f.eks. skifter mailadresse)

God fornøjelse

 

3.9.12 Linkene til TV indslagene har været ude af drift, men de virker nu. Prøv at se dem

 

2.9.12 Så er der billeder fra receptionen for årets jagtforening og 40 års jubilæet i Tranholm (26.8.12) Billederne ligger i vores fotoalbum

(Det er igen superfotograf John R., der er mesteren for billederne. Tak for det)

 

23.8.12 Klovborg jagtforening i TV2 - MV

Der er 2 indslag -

 

Indslag: Klovborg er "Årets Jagtforening"
Klik her for at se indslaget.

Indslag: Jagt med samvittighed
Klik her for at se indslaget.

 

19.8.12 Alle medlemmer har fået en invitation til receptionen for årets jagtforening 2012 og 40 års jubilæumet i Tranholm. Tilmelding er nødvendig og det er ved at være sidste chance, hvis du vil deltage. Kontakt en fra bestyrelsen eller send en mail til jagt@klovborg-jagtforening.dk (Der skulle jo gerne komme nogen flere end til onsdagens aktivitetsaften, hvor der kun var 5)

 

Karl kunne ikke helt forstå, at der blev taget så meget foder. Vi har derfor haft kameraet oppe for at se om der var rotter. Heldigvis er det bare fasaner der spiser og de spiser godt.

 

 

15.7.12 Så er der sat 200 fasaner ud i Tranholm og vi kan her oven på bukkejagten begynde at glæde os til en ny jagtsæson.

 

10.7.12 Nyt blogindlæg, hvor du som medlem gerne må give din mening til kende.

 

9.7.12 Så har Karl og Erik gjort klar til, at der snart skal udsættes 200 fasaner.

 

3.7.12 I lørdags blev kommunemesterskabet i flugtskydning afholdt i Brande. Klovborg deltog med 2 hold, der blev henholdsvis nr. 11 og 12. I oldboys rækken blev Preben Knop nr 2. I super-veteran klassen blev Karl Scmidt nr 1 og i dame klassen blev Jonna Knop nr 2 og Elna Thomsen nr 3. Tillykke med de flotte individuelle resultater.

 

26.6.12 JAGT SØGES. Da vi gerne vil give vores ung- og nyjægere bedre mulighed for at komme på jagt og dermed dygtiggøre sig, så søger vi et jagtområde i en radius af ca. 25 km omkring Klovborg. Området behøver ikke være stort, men der skal være mulighed for vildtpleje og udsætning af lidt fasaner og ænder. Det er vigtigt for os, at ung- og nyjægere lærer af erfarne jægere, så der vil altid være erfarne jægere med på jagt. Det vigtigste for os er dog læringen til de nye. Kontakt foreningens næstformand Erik Rosenbæk på telf 30924429, hvis du har lyst til at leje noget jagt ud til Danmarks bedste jagtforening 2012. Prisen taler vi om, men vi er mere rige på erfaring end på penge.

 

25.6.12 Den 16.612 var nogle medlemmer med på den tur til Susegården, som john havde arrangeret. En rigtig god dag, som måske gentages næste år. Se billeder i fotogalleriet under holdskydning.

Som I kan se gives der grundig vejledning, med god dresscode :-)

 

23.6.12 Så har John igen været igang med fotoapparatet. Se billeder fra holdskydning og vidduebanen i fotoalbummet

 

20.6.12 Vi holder en lille reception den 26.8.12 kl 11.30 - 15.00 på Højderyggens Skydecenter for indbudte samarbejdspartnere og alle medlemmer af Klovborg Jagtforening. I vil modtage et brev med indbydelsen.

 

19.6.12 Husk pigeskydning - KUN FOR PIGER - d. 20.6. kl 18.30 på Højderyggens Skydecenter. Det meste af bestyrelsen vil være derude sammen med en repræsentant for Jægerforbundet. Vi holdt bestyrelsesmøde i går og talte om hvordan vi skulle takle udnævnelsen til Danmarks bedste jagtforening 2012. Den 26.8.2012 er det 40 år siden vi indgik kontrakt om lejemålet i Tranholm. Vi overvejer at festligholde denne dag med en lille reception, hvor vi også vil fejre udnævnelsen officielt. Alle medlemmer vil modtage en indbydelse. Den fine gevinst vil vi bruge dels til denne reception dels til aktiviteter møntet på ung- og nyjægere.

 

17.6.12 I går holdt Danmarks Jægerforbund sit årlige repræsentantskabsmøde i Kolding. Klovborg Jagtforening var indstillet til prisen som årets jagtforening. Prisen er på 25.000 kr og en tøjgave til bestyrelsen og suppleanter på op til 10.000 kr. Sidste år blev vi nr. 3 og sørme om det ikke lykkedes os at vinde i år. Vi er meget stolte af prisen og glade for at være medlem af DANMARKS BEDSTE JAGTFORENING 2012

 

4.6.12 Bente har her til morgen skudt en høj gaffelbuk i såt 2. Hun startede med at pürche lidt rundt og satte sig på "kongeposten". Hun så intet, hvorefter hun fortsatte med at pürrche langs skovkanten ud mod engen. Hun så intet. Kl. 8.30 frøs hun og ville gå op til bilen for at få en kop kaffe. Hun skulle dog lige se nede ved volieren og der stod han så 100 meter ude. den 3 benede skydestok blev sat op - BUM - han faldt på stedet og lå med alle 4 ben i vejret. Tillykke til Bente.

 

 

2.6.12 Kongen er det ikke, men kronprinsen kan også gøre det. Skød denne 6-ender i morges kl 05.45. Sad ca 100 m fra såt 2. Han kom løbende på stien, hvor jeg regnede med. Skød, han gik ned og op igen og løb ind i såt 2. Der var ingen schweiss, men jeg kontaktede alligevel schweissfører for at kontroleftersøge. Preben Jørgensen og hans dygtige hund fandt den 50 m højere oppe. Tusind tak for det. Ud over selve kongen har jeg set en gaffelbuk og en spids i samme område.

 

 

1.6.12 Woaw, I går aftes var jeg i en kortvarig audiens hos kongen af Tranholm. Mindst 25 cm høj, stort udlæg og helt lys i toppen. Ham har jeg ventet på i flere år og han vil givetvis pynte på min væg, som topbukken. (Eller en andens) Desværre var det 5 minutter i lukketid, han gik 130 meter ude og kuglefanget manglede, men for s. Er stadig i tvivl om jeg skulle have taget chancen, men hvor var Peder i såt 2 ? :-) Jeg har igennem flere år sagt, at den næste buk skulle være stor. Det havde jeg droppet i år og gik efter en mindre gaffelbuk, jeg har set. Strategien er nu ændret for en stund. Hvis jeg ikke er dygtig/heldig nok til at få ram på ham, så vil jeg i næste uge skrive, hvor han færdes :-)

 

29.5.12 Stadig ingen melding om buk fra Tranholm. Personligt mødte jeg en gaffelbuk i går aftes, men inden hjernen nåede at registrere det, var den inde imellem nogle træer. Det var meget tørt så pürsch var udelukket.

 

Vi har lavet nye broer til hundetræning. (Når vi skal over på den anden side af mosen for at gemme ænder) Som I kan se var det tiltrænkt. Også andre mennesker end lige os benytter broerne, så mon ikke de er glade også :-)

 

 

 

20.5.12 John Rasmussen har været i såt 2 i denne uge. Han har "skudt" en lille spidsbuk i bast (med sit kamera). Se den og en flot kok i fotoalbummet

 

15.5.12 Er det så den samme buk, som John har fotograferet ? Den her er fra skolestien i såt 1.

 

 

13.5.12 John har været en tur i Tranholm for at se efter buk. Som han skrev - Ja, det kaldes vel en buk - set i såt 2 kl 08.30 :-)

 

 

10.5.12 Så er der billeder fra aktivitetsdagen og hundetræning i fotoalbummet

 

13.4.12 Se billeder fra jagttegnskurset i fotoalbummet.

 

19.3.12 Så virker vildtkameraet igen. Se den buk, der måske skydes, når bukkejagten starter eller se den "store" kronhjort, som krondyrjægerne ikke fik :-)

 

26.1.12  Mandag den 6. Februar 2012 kl: 19:00 er der årsmøde i Jægernes Kommunale Fællesråd. Sted: Gludsted Jagtforenings Skydecenter, Fasterholtvej 15, Ejstrupholm, alle medlemmer er velkomne og I opfordres til at deltage.  Af hensyn til kaffen meget gerne tilmelding til Kirstein Henriksen kh@bording.net senest d. 2.feb.

 

21.1.12 Rævejagten i Tranholm havde kun 9 deltagere. Desværre så vi ikke noget til ræven, men der blev lettet både kokke og snepper. Desværre var paraden tom, men vi havde en "strålende" dag

 

15.1.12 Vil du med til Susegården og dygtiggøre dig i at skyde med haglbøssen - så klik på linket

 

8.1.12 På gårsdagens jagt i Tranholm deltog godt 20 jægere med et samlet udbytte på 2 kokke. På grund af rygter om råvildtsyge i Tranholm blev der holdt særlig godt øje med råvildtet. Vi så over 20 stk råvildt i løbet af dagen. Ingen var afmagrede eller sorte i røven. Der er heller ikke skudt dyr i Tranholm, der har været syge. Vi vil gerne opfordre til at sygt råvildt undersøges og sendes ind, samt at nabojægerne orienteres, såfremt der er mistanke om sygdom. Indtil videre tror vi, at der har været tale om ondsindede rygter og vi kan melde hus forbi for Tranholms vedkommende (endnu da). mvh Erik

 

5.1.12 Jagttegnskurset starter op efter en god pause den 16.1.12 kl 18.45

 

23.12.11 GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE

 

11.12.11 Knivkursus starter den 9.1.12 kl. 18.30 på Klovborg Skole. Tilmelding til Elna.

11.12.11 44 jægere deltog i dagens jagt i Tranholm. 3 snepper, et bukkelam, en rå, 2 kokke og en høne blev udbyttet. Bagefter jagten var der gule ærter i jagthytten. Det var rigtig godt.

24.11.11 For god ordens skyld skal det bemærkes, at der i programmet er anført, at der er krondyrjagt Søndag den 26.11. kl 09.00. Det er ikke korrekt - det er altså på lørdag den 26.11. kl 09.00

20.11.11 Dagens jagt i Tranholm bød på 2 snepper, 1 hare og 3 fasaner. Der deltog 40 i jagten.

7.11.11 Der er pt. 15 deltagere på vores jagttegnskursus.

5.11.11 Der deltog 21 i dagens jagt i Tranholm. Udbyttet blev 2 snepper, 2 kokke og en høne

4.11.11 Generalforsamlingen i går aftes gik stille og roligt og vi var færdige efter en god halv time med genvalg til alle. Lidt skuffende, at der overhovedet ikke var nogen danske bukke skudt i år til fremvisning.

24.10.11 I går blev der set et 3benet rådyr i såt 1. Det 4. ben hang og dinglede. De krondyrjægere der måtte støde på dette dyr, opfordres kraftigt tl at aflive dette. Det kan oplyses, at det ikke er et dyr, der er anskudt i Tranholm.

24.10.11 På gårsdagens jagt i Tranholm blev der nedlagt 1 rå, 1 kok og 5 høner. Knap 30 deltog i jagten.

2.10.11 På dagens jagt i Tranholm blev der nedlagt 1 tæveræv og 5 kokke. Ca 20 deltog i jagten + 2 gæster.

15.9.11 Kender du nogen, der skal tage jagttegn, så reklamer lidt for vores spændende kursus

8.8.11 Så er der lagt billeder ind i vores fotoalbum fra Klovborg Jagtforenings besøg på skydebanen den 3.8. John Rasmussen har taget billederne. Fantastisk, at han har kunnet skyde billeder lige når duen blev ramt eller der blev skudt bagved :-)

25.7.11 Vil lige minde om, at vi onsdag den 3.8. kl 18.30 har lejet sportingbanen på Højderyggens Skydecenter. Foreningen giver det første kort. Vi opfordrer alle garanter og medlemmer til at møde op, så skydefærdighederne kan afprøves inden jagtsæsonen.

Vil også lige minde om, at vi onsdag den 17.8. kl 17.00 mødes ved jagthytten i Tranholm. Vi går til kamp mod brombær og krat, således at både drivere og poster får det optimale ud af den kommende jagtsæson. Vi prøver at starte grillen op med en pølse og mon ikke vi også kan finde ud af moget med en vand eller øl.

24.7.11 Det går rigtig godt med de udsatte fasaner. Der er etableret et team af "nye" fodermestre bestående af Arne, Hans, Christian, Karl og Erik og der er udarbejdet en plan for fodring.

17.7.11 En rigtig trist meddelelse.

I går den 16.7. døde vores gode jagtkammerat - Børge Thomsen.

Børge har siddet på mange tillidsposter og udover sine organisatoriske evner var han også kendt, som en rigtig god jæger og flugtskytte. Børge var altid villig til at give gode råd fra sig. Vi er mange, der har forbedret vores skydning qua ham. Børge har også stået for fodring af fasaner og dyr i Tranholm. Vi kunne altid stole på at tingene var gjort perfekt. Vi har mistet en rigtig god jagtkammerat. Vi vil komme til at savne Børge. Det største savn er dog hos Elna, børn og børnebørn. Vi føler med Jer og vores tanker går også til Jer.

Æret være Børges minde.

pbv

Erik

16.7.11 Det blev ikke til nogen buk i Tranholm i år. Der er set mange små bukke og en enkelt stor, så mon ikke næste år kan kaste et par flotte bukke af sig.

Vi har sat 200 fasaner ud i dag. Også mange grønne. Vi håber på, at de får en god opvækst uden for mange farer.

29.6.11 Der er nu udsendt girokort for jagten i Tranholm til alle garanter. Vi henstiller at betalingsfristen overholdes, da det er afgørende, at vi kan betale jagtudlejer. Konsekvensen for manglende betaling er, at garantpladsen går videre til dem der er på ventelisten.

29.6.11 Ved kommunemesterskabet vandt Michael Knop, B-rækken og Elna blev nr. 3 i damerækken. Tillykke med det.

18.6.11 Klovborg Jagtforening fik en 3. plads ved udnævnelsen af årets jagtforening 2011. Med i udnævnelsen fulgte en stor check på 2.500 kr. Vi synes selv, det er et flot resultat at blive nr. 3 blandt over 900 jagtforeninger, hvoraf de 6 var indstillet til prisen.

Aalborg Jægerklub fik prisen som Årets jagtforening for et helt særligt arbejde for nyjægerne og for at skabe kendskab til og forståelse for jagten blandt ikke jægere. Nummer to i dysten om at blive Årets jagtforening blev Raabjerg-Aalbæk Jagtforening, mens tredjepladsen som sagt gik til Klovborg Jagtforening.

3.6.11

På vildduebanen den 25. maj var der 17 deltagere.

Jens Mogensen vandt individuelt med 25 duer. Det var der 3 der havde så det var antal skud der gjorde sig gældende.

I par skydning vandt Christian Riis Hansen og John Madsen pokalen. De fik 48 duer. Også her måtte der tælles skud, da 2 par havde 48 duer.

En rigtig god aften med stor skydelyst.

30.5.11 Jeg har tidligere skrevet, at pigeaften på Højderyggen var den 15.6. og det står også i JÆGER. Det er IKKE KORREKT. Datoen er i stedet den 22.6. Beklager.

27.5.11 Nu er der mulighed for at tage jagttegn i Klovborg Jagtforening. Klik på menupunktet for at se nærmere.

Der er foriøvrigt også et nyt blokindlæg om bukke i Tranholm

22.5.11 Der er ikke nogen melding om skudt buk i Tranholm, men der er melding om at der er set bastbukke. Håber de er affejet i næste uge :-)

14.5.11 På tirsdag den 17.5. er hundetræning aflyst pga holdskydning. Alle ønskes en rigtig god bukkejagt.

30.4.11 Har du drømt om at komme på Susegården i Sverige for at forbedre dine skydefærdigheder, så har du muligheden nu. John Harley Rasmussen har arrangeret en tur den 18.6.2011. Hvis du har lyst til at deltage kontakter du John på telf 29 25 98 25 senest den 15.5.2011. Der er ialt plads til 35 deltagere efter først til mølle princippet. Der er afgang fra ØFC i Horsens kl 04.30 og der må påregnes sen hjemkomst. På Susegården er der 40 automatiske lerduekastere og mulighed for duer i mange variationer. Skytterne opdeles efter skydefærdigheder og der gives instruktion af meget erfarne skytter. Kontakt John får at høre nærmere om arrangementet eller se opslagstavlen på Skydecentret. Du kan også sende en mail til jagt@klovborg-jagtforening.dk og bede om nærmere information. Der er pt tilmeldt 24

30.4.11 14 medlemmer deltog i aktivitetsdagen i dag. Der blev gjort klar til 2 volierer, der hver skal rumme 100 fasaner senere på året. Der blev slået spor igennem de mest "seje" steder for driverne. Vejret var godt og det var humøret også. Kl. 12 blev der trukket bukkekort af garanterne. Alle bukkekort er pt optaget til garanter.

7.4.11 Så er Christian og Erik vendt hjem efter et 4 dages kursus på Kalø. De kan nu gennemføre jagttegnskurser og underskrive våbenkursusbevis.

Klovborg-Jagtforening vil derfor etablere jagttegnskursus i den kommende vinter. Kender du nogen, der skal have jagttegn, så anbefal kurset i Klovborg.

3.4.11 Nye billeder i vores fortoalbum. Se bl.a. en gaffelbuk i bast og en grævling, der spiser af foderautomaten.

31.3.11 Knivkurset er afsluttet. Se de flotte knive i fotoalbum "Knive" endvidere kan du se en grævling optaget af vores vildtkamera i "Vildtkamera" album

29.3.11 Tirsdag den 5. april kl 19.00 starter hundetræning. Desværre kan Christian og Erik ikke deltage denne dag, da de er på kursus på Kalø. Der vil derfor møde nogle andre op, der lige vil hjælpe med at starte hundetræningen op.

3.3.11 I weekenden lørdag den 5.3. og søndag den 6.3. er der arbejdsweekend på skydebanen. Du er meget velkommen til at give et nap med en eller begge dage fra kl 9, hvor der er rundstykker.

01.3.11 Vi har hårdt brug for hjælpere til skydebanen. Kontakt venligst Elna.

21.2.11 Der er lagt flere billeder fra vildtkameraet i vores fotoalbum

21.2.11 Der holdes bestyrelsesmøde den 28.2.11

21.2.11 Det tidligere samarbejde mellem jagtforeningerne i den gamle Nr. Snede kommune er ophævet. Nr. Snede Jagtforening, Ejstrupholm Jagtforening og Gludsted Jagtforening har videreført samarbejdet om bl.a. jagttegnskurset. I Klovborg Jagtfrening står vi nu tilbage og tænker: "Hvad skete der lige?"

Da vi også vil tilbyde uddannelse i jagttegn, sender vi Christian og Erik på kursus, således at vi i næste sæson kan tilbyde jagttegnsuddannelse i Klovborg Jagtforening. Christian og Erik har allerede idéer på tegnebrættet, der vil være inovative og banebrydende ved bl.a. at indeholde et kursus, når man så har fået jagttegnet. Mere herom senere. Du kan evt. læse Erik indlæg i jagtbloggen.

28.1.11 Vi har brug for hjælpere til at passe skydebanen i sæsonen. Du må derfor gerne kontakte Elna eller sende en mail om, hvor mange gange og hvornår du kan hjælpe.

23.01.11 14 jægere var i Tranholm i går på en kombineret ræve- og kokkejagt. Desværre ville hverken ræv eller kok lege med, så det blev til frisk luft og hyggeligt samvær.

20.1.11 Klovborg jagtforening har haft 2 deltagere med på jagt efter kronvildt i statsskoven. Det lykkedes for Jakob at nedlægge en kronkalv i 1 skud. Tillykke med det. I alt blev der leveret 15 stk kronvildt, heri bl.a. 1 flot kronebærende hjort .

9.1.11 På jagten i Tranholm i går deltog ca 18. Der blev nedlagt et smaldyr og en fasan.

17.12.10 Der var et rigtigt stort fremmøde til skydecentrets generalforamling. 39 i alt. Generalforsamlingen forløb stille og roligt. Der er stadig en del ikke færdiggjorte projekter, men ved fælles hjælp kommer man langt. Fra bestyrelsens side vil vi gerne ønske alle vore medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

13.12.10 Knivkursus starter mandag den 10.1.11 kl 18.30 på Klovborg Friskole med Jørn som instruktør. Tilmelding til Elna

 

05.12.10 - 42 deltog i dagen jagt i Tranholm. Dagens udbytte 1 bukkelam (13 kg), 1 rålam (9 kg) og 2 harer. Vi fik Karls gule ærter efter jagten. Mums.

Der er lagt flere billeder fra vildtkameraet i vores fotoalbum

 

24.11.10 Datoen for generalforsamling i Højderyggen er flyttet til den 16.12. kl 19.30 i klubhuset.

 

23.11.10 Så er der oprettet et fotoalbum med billeder fra vildtkameraet.

 

21.11.10 Ny generalforsamling i Højderyggens Skydecenter afholdes den 16.12. kl 19.30 på skydecentret. Bestyrelsen vil gerne opfordre medlemmerne til at deltage i generalforsamlingen.

 

18.11.10 Generalforsamlingen i Højderyggens Skydecenter blev ikke gennemført, da den ikke var indkaldt rettidigt i henhold til vedtægterne. Der indkaldes nu til ekstraordinær generalforsamling, hvor datoen fastlægges senere, I skal nok få besked om datoen her på siden.

 

15.11.10 På jagten i Tranholm i lørdags deltog der 36, hvoraf de 18 var drivere. Udbyttet blev 1 sneppe, 4 dyr (bl.a. 2 lam på kun 9 kg), 1 hare, 5 kokke og 1 høne.

 

7.11.10 Torsdagens generalforsamling gik fint. Der var genvalg til alle og Allan fik valgt årets buk.

 

31.10.10 På dagens jagt i Tranholm deltog der 34, hvoraf de 12 var drivere. På paraden lå der 6 snepper, 1 hare, 3 kokke og 4 høner. Efterfølgende eftersøgte 3 mand en sneppe, der ikke var på paraden. Den blev heldigvis fundet af en af de sorte hunde. :-) 

Husk generalforsamling på torsdag og husk at medbringe danske bukke fra siden sidste generalforsamling. Det er et krav, at bukke fra Tranholm fremvises.

 

19.10.10 Under søndagens jagt blev der trukket lod om 2 gavekort a 500 kr, blandt de medlemmer, der har deltaget i pasningen af baner på Højderyggens Skydecenter.  Karl Schmidt og Børge Thomsen blev udtrukket. Vi vil gerne have flere til at hjælpe med at passe banen næste år, så det vil være rart, såfremt nogen ville tilmelde sig til Elna. Udover bestyrelsen er der kun ganske få, der hjælper og da bestyrelsen også samtidig skal stå for foreningsarbejdet, hundetræning, vildduearrangement, jagterne, foder, hjemmeside og alt det andet, så er det vel ikke urimeligt at bede Jer om at passe en bane på skydecentret bare en enkelt aften !!!!!

 

17.10.10 På dagens jagt i Tranholm var der ca 25 deltagere. Der blev nedlagt 2 kokke og 2 høns.

3.10.10 På dagens jagt i Tranholm var der 17 deltagere, heraf 5 med hund. Der blev nedlagt 1 gaffelbuk og 2 harer.

 

28.9.10 Nu er det snart 1. oktober. Fasanerne i Traholm trives. Der er mange grønne, som næsten er helt sorte. Det bliver svært at se forskel på kokke og høns. Husk 100 kr i bøde for en høne den 3.10. :-)
Jeg viser lige et billede af en af de nye hochsitze - Skal vi bestille nogle til Tranholm ?

 

12.9.10 På trods af sen annoncering deltog mange i jubilæumsarrangementet på Højderyggens Skydecenter. Det var en fornøjelse at se så mange deltagere fra Klovborg Jagtforening. I alt deltog over 30 i spisningen, hvor der blev serveret grillet dådyr, frikadeller, salat og råstegte kartofler.

 

HØJDERYGGENS SKYDECENTER HOLDER 20 ÅRS JUBILÆUM LØRDAG DEN 11.9. KL 15.00 - ? PÅ SKYDECENTRET
Dagen starter med kaffe og kage kl 15.00. Der er skydning på alle baner, der er ballonskydning for både små og store. Kl 17.30 tændes grillen og der grilles et dådyr. Du skal betale for drikkevarer og patroner resten sørger skydecentret for. Mød op og få en rigtig hyggelig eftermiddag og aften.

 

04.09.10 Nyt blogindlæg

03.09.10 Vi vil stadig gerne hjælpe os selv og Danmarks Jægerforbund med at skaffe nye medlemmer. Hvis du inden 1.11.10 kan skaffe et nyt medlem, der ikke i forvejen er medlem af Danmarks Jægerforbund, så giver vi en flaske vin pr nyt A-medlem.

01.09.10 Klovborg Jagtforening har haft besøg af Klovborg Friskole – 14 elever og 2 lærere. Formålet var at fortælle om jagt og naturformidling. Optakten var lidt dårlig, da der havde været indbrud i jagthytten, hvor der blev stjålet en kastestang fra en 14 ender kronhjort. Kastestangen skulle have været brugt til smykker.
Da eleverne ankom blæste vi til samling og holdt en kort parole. Vi startede i jagthytten, hvor der blev  fortalt om biavl. Da ingen af eleverne havde lyst til at blive stukket, tog Karl selv en bi, som han klemte og herefter kunne han så vise, hvordan man fjerner en brod. Herefter var der rundvisning i skoven, hvor der blev vist fodermark, foderpladser, fasanopdræt, flåter m.m. Lidt historie blev det også til på Tranholm borgvold, der blev solgt af ridder Johan til dronning Margrethe for 599 år siden.  Undervejs blev der vist hundearbejde og apporteret ænder, som eleverne gemte.
Efter frokost fik eleverne lov til at forsøge sig på jagthorn og det lykkedes for alle eleverne at få pæne toner ud af hornet. Herefter var der smykkeværksted, hvor der blev lavet smykker af kastestænger fra dåhjorte. Umiddelbart efter strejfede vi en hanræv. Der var stor interesse for dette og mange af drengene var interesseret i at få penis knoglen. 
Endelig blev der holdt en jagtsti med 10 spørgsmål og skydning med luftgevær. Det lykkedes 2 piger at få alle rigtige, og 2 drenge havde kun 4 rigtige svar, hvilket blev kontant afregnet med 10 armbøjninger.
Vi sluttede af med at blæse jagt forbi.

Det var en rigtig dejlig dag for både elever og jægere. Spørgelysten var stor og flere spurgte ind til, hvordan man bliver jæger.

Billeder fra dagen er lagt i fotoalbum.

20.8.10 Karl, Jakob, Arne og Jes har sat ny dør i og malet hytten på værnet. Tak for det. Den er dog stadig til salg for godt 225.000, men vi kan jo altid forhandle. Billeder er lagt i fotoalbum.

 

20.8.10 Elna har sendt nogle billeder af fasanerne. Det går rigtig godt og der har ikke været sygdom. Se fotoalbum.

 

20.8.10 Eleverne vil opholde sig i jagthytten og i skoven den 1.9. fra kl ca 09.30 - 17.00. Besøget berører derfor ikke jagten.

 

10.8.10 Den 1. september har vi lånt jagthytten ud til nogle elever og lærere fra Klovborg Skole. På dagen skal de se forskellige ting i Tranholm. Der er derfor ikke krondyrjagt hele den 1. september og morgen/formiddag den 2. september i såt 1. Det samme gælder andejagten.

 

10.8.10 Som sædvaligt havde Klovborg Jagtforening et arrangement på sportingbanen den 1. onsdag i august. 18 jægere benyttede sig af tilbuddet og fik samtidig mulighed for at prøve forskellige jagtpatroner på en flot stand, der var bygget og skænket af Bjarne. Tak for det.

 

25.7.10 HÆRVÆRK i Tranholm. Formentlig mellem den 14. og 15.7. er bommene indtil Tranholm påkørt og bøjet og hængelåsene er sprængt. Hvis nogen ved, hvem der har gjort dette, vil vi gerne have et tip på jagt@kklovborg-jagtforening.dk . Det er utroligt, som nogen er efter området. Vi har flere gange fået fjernet hængelåse, der immervæk koster 260 kr pr stk. Det svarer til lokalkontingent fra 5 medlemmer. For et par år siden blev en stor del af vores fodertønder beskudt både med kugle og hagl og vi har fundet hylstre fra 9mm pistol og knuste flasker. Nogen ved noget om dette og hvis nogen mener at have en konflikt med os, så hører vi gerne, da vi ikke er bekendt med dette.

 

16.7.10 I lighed med sidste år blev det til 4 bukke i Tranholm. Det er vel også, hvad området kan bære. Jeg vil gerne henlede Jeres opmærksomhed på denne bøn fra Jægerforbundet. http://www.jaegerforbundet.dk/page651.aspx?recordid651=1655 Det er vigtigt at svare, da EU politikken har meget stor indflydelse på de danske politikeres gøren og laden. Også meget større end i andre EU lande, hvor man i større grad er i stand til at bøje EUs direktiver.

 

4.7.10 Det blev til nogenlunde placeringer ved kommunemesterskabet i flugtskydning. For hold blev det til en 5 og en 10 plads og individuelt vandt Børge Thomsen veteranklassen, Jens Knop blev nr 2 i oldboys, Karl Schmidt blev nr 2 i superveteran og Elna Thomsen blev nr 3 i damerækken. Tillykke med placeringerne.

 

26.6.10 Her er et lille billede af fodermarken i Tranholm:

 

26.6.10 Højderyggen 3 har vundet sin serie 13 og har kvalificeret sig til finaleskydningen. Højderyggen 7 blev nr 2 i sin serie og har kvalificeret sig til finaleskydningen. Højderyggen 9 kan prøve igen næste år, men har ellers præsteret flotte personlige resultater.

 

21.6.10 Karl har her til aften skudt en gaffelbuk i såt 1. Tillykke til Karl

 

18.6.10 Hans har skudt en lille spids buk i såt 1 torsdag aften den 17. juni. Der er desværre ikke noget billede. Tillykke til Hans

 

10.6.10 Det går rigtig godt for Klovborg i Holdskydningen. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at Højderyggen 7 - team guldhagl i serie 15 også er klovborg folk. De har allerede sikret sig en billet til finaleskydningen. Det samme har Højderyggen 3 i serie 13, mens Højderyggen 9 i serie 7 er afhængig af andres resultater.

 

Onsdag den 16.6. er der pigeaften på Højderyggen. "Kun for piger" Det er kun piger der skyder. Der vil være instruktører på banen.

 

Der er lagt billeder ind i fotoalbummet fra turen på Vildduebanen.

 

1.6.10 Allan har her til morgen skudt en ulige 6-ender i såt 2. Tillykke til Allan

 

 

28.5.10 I går aftes skød Bente årets første Tranholm-buk i såt 2. Tillykke til Bente

 

 

26.5.10 Til hundetræning har vi taget et nyt våben i brug - nemlig en dummyskyder, der skyder dummyen rigtig, rigtig langt ud, når den ellers vinkles rigtigt. Vi er blevet pålagt våbenafgift af skyderen, men har klaget til justitsministeriet over afgørelsen, da vi mener den bør være undtaget afgift. Ellers er det et rigtigt godt instrument til at træne markeringer og apportering på lange afstande.

 

24.5.10 Endnu ingen buk fra Tranholm. Der er set flere bukke, men alle har været i bast. Der er endvidere observeret en del kronvildt.

 

19.5.10 Ingenmelding om buk i Tranholm. Til gengæld er der lagt helt friske billeder ind i fotoalbummet fra hundetræning 2010

 

16.5.10 Desværre var der ingen premiere buk i Tranholm her til morgen, men der blev set ænder, fasaner, ræv, dyr og kronhind.

 

8.5.10 Det går ikke helt optimalt for det ene af Klovborgs hold, der nu har tabt 2 ud af 3 skydninger. Til gengæld er der nu kun godt en uge til bukkejagten.

 

3.5.10 Holdskydning. Det ene klovborghold har tabt og det andet vundet.

På aktivitetsdagen blev der trukket bukkekort, der blev lavet en ny voliere, der blev ryddet op og huset blev klaket og tjæret.

 

25.4.10

Klovborg Jagtforening har et tilbud til ung- og nyjægere.

Pris 600 kr, der opkræves ved tilmelding. 

Kurset er meget praktisk tilrettelagt og det forudsættes, at deltagerne har jagttegn og er fuldt medlem af en af jagtforeningerne tilsluttet Højderyggen.

Tilmelding sker til Erik Rosenbæk tlf. 30924429 eller ved at sende en mail til jagt@klovborg-jagtforening.dk (Husk at skrive navn, adresse og tlf.nr.)

Indhold:

Onsdag den 18.8.09 Kl. 18.30 - Praktisk skydetræning på Højderyggen, Grættrupvej, Nr. Snede www.skydecenter.dk 

På banen vil du sammen med en instruktør prøve kræfter med bag-, venstre-, spids- og højreduer. I deltagergebyret er includeret et skydekort og patroner.

Mandag den 6.9.09 Kl. 18.00 – Vildtpleje og –fodring i praksis samt andetræk ved Mattrup Å. Vi mødes i Jagthytten i Tranholm, Skadevej til en kort introduktion. Herefter ser vi på en fodermark, samt fodrer fasanerne ved volieren, hvor forskellige fodringsanordninger bliver demonstreret. Vi slutter aftenen af med et andetræk, hvor man dog ikke skal stille forventninger op om det store udbytte, men måske er vi heldige at ænderne trækker den dag.. Husk jagttegn og stålpatroner.

Søndag den 3.10.09 Kl. 08.00 – Vi mødes i Jagthytten og gennemgår dagens parole til jagten i Tranholm. Herefter sætter vi skilte op og gør os klar til dagens fællesjagt i Tranholm, der starter kl. 09.30. Husk jagttegn, skovpatroner og madpakke.

 

24.4.10 Det andet Klovborg hold, der hovedsaligt består af familien Knop, vandt også deres første kamp i holdskydningen.

 

15.4.10 Højderyggens skydecenter har tigtig mange hold med i det gamle Vejle Amts Holdskydning. 2 af holdene er tilknyttet Klovborg Jagtforening. Det ene hold hedder Højderyggen 3 og de vandt i går over et andet hold fra Højderyggen, hvor vi for i øvrigt er ved at lave nyt klubhus, ekstra sportingbane osv. Kig selv ud, skyningen foregår hver torsdag og er du meget uerfaren kan du få hjælp på onsdage i maj.

 

13.4.10 Stadig en plads ledig til jagtbiografen.

Vi holdt bestyrelsesmøde i går i Tranholm og gjorde klar til aktivitetsdagen på lørdag. Husk det er også denne dag vi trækker bukkekort.

 

7.4.10 I går startede vi hundetræningen op. Der er stadig plads, hvis nogen skulle have lyst til at være med.

 

7.4.10 Den sidste plads er nu reserveret.

 

6.4.10 Kun 1 plads tilbage til jagtbiografen. Deltagere indtil videre er Karl, Christian, Bente, Børge, Jakob, Jacob og Erik.

 

5.4.10

Desværre har der sneget sig en forkert dato ind i Jæger på aktivitetsdagen. Fejlen ligger hos os selv. Aktivitetsdagen er lørdag d. 17.4.10 .

Christian og Erik har været ude i Tranholm for at rydde et spor, hvor den kommende udsætningsplads skal ligge.

Vi har nu skrevet til Klovborg Skole for at høre om de er interesseret i et samarbejde, hvor vi formidler viden om natur og jagt.

Du kan stadig få en flaske vin, hvis du kommer med et nyt medlem, der ikke pt er medlem af Danmsrks Jægerforbund.

 

31.3.10 Nyt emne på bloggen

 

29.3.10 Nu er der kun 2 pladser tilbage

 

28.3.10 Vil du med i jagtbiografen den 23.4.10 kl 17 - 19. Der er 8 pladser, hvoraf de 5 pt er solgt. Pris 250 kr pr deltager. Send en mail til jagt@klovborg-jagtforening.dk eller kontakt Erik.

 

25.3.10 Nyt album med fodring i Tranholm.

 

23.3.10 Der er lagt flere billedere ind i albummet. Har du nogle gode digitale billeder fra vores jagter er du meget velkommen til at sende dem til jagt@klovborg-jagtforening.dk .

 

21.3.10 Vi vil gerne hjælpe os selv og Danmarks Jægerforbund med at skaffe nye medlemmer. Hvis du inden 1.6.10 kan skaffe et nyt medlem, der ikke i forvejen er medlem af Danmarks Jægerforbund, så giver vi en flaske vin pr nyt A-medlem.

 

19.3.10 Se i vores fotoalbum. Når du kommer ind på siden så Klik på billedet for at komme ind i albummet.

 

17.3.10 Knivkurset har holdt afslutning. Der er bygget nogle rigtig flotte knive. Se selv

Jørn Lund deltager igen i næste sæson og der er allerede mange der har tilmeldt sig.

 

17.3.10 KURSUS
PÅ KENNEL KLITGAARD I ANLÆGNING AF KUNSTGRAVE OG GRAVTRÆNING AF (EVT. EGEN?) HUND:

Næste dato: SØNDAG D. 18. APRIL, 2010 kontakt os snarest, hvis du er interesseret i at deltage. Bemærk venligst: Begrænset antal af pladser

Tilmelding: På forhånd til Kennel Klitgaard.

Sted: Jagtstuen på Kennel Klitgaard, Tarpvej 8, Vedersø, 6990 Ulfborg.

Tidspunkt: Kl. 9.00

Formål: At introducere jægere til anlæggelse af kunstgrave, gravtræning af jagthunde, og dermed forberede hunden til gravjagt, så kursisten bliver i stand til at foretage dette på et professionelt og etisk forsvarligt plan.

Emner: Placering og anlægning af kunstgrave. Valg af hunderace. Træningen af hunde til gravjagt.

Målgruppe: Jægere der ønsker at blive introduceret til gravjagt på ræv.

Pris: 800,- kr. + moms inkl. undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning.
Betaling ved kursusstart på dagen til Dinne/Kennel Klitgaard

Kursusledere: Dinne og Bent Elgaard Pedersen
 
For yderligere oplysninger: Kontakt os
 
Venlig hilsen Kennel Klitgaard v./ Dinne Elgaard Pedersen.
Mail: dinneep@privat.dk
Web: www.den-tyske-jagtterrier.dk
Mobil: +45 – 26 20 03 71

 

5.3.10 Skydningen på Vildduebanen er flyttet til den 26.5.10

 

3.3.10 Nyt indlæg på bloggen om fasannasseri. Giv gerne en kommentar.

 

27.2.10 Så er Klovborg Jagtforening indstillet som Årets Jagtforening. Se http://www.jaegerforbundet.dk/page1115.aspx 

På vores jagtblog er der indsat noget om fodring. Har du kommentarer, så sæt dem bare ind.

 

22.2.10 Hvem har lyst til at hjælpe på skydebanen. Kontakt Elna.

Vi mangler stadig vores hængelås, men det er måske den samme der har taget hængelåsen, som har taget klemmerne til batteriet, så det er svært at tænde lyset !!!!

 

17.2.10 Foreningen har haft 3 medlemmer på kursus i udsætning af fuglevildt. Dette er lovpligtigt for at vi skal kunne sætte flere end 100 fasaner ud i Tranholm. Har du behov for at udsætte mange fugle ud eller få lavet en biotopplan, kan foreningen måske hjælpe dig.

 

15.02.10 HÆNGELÅS EFTERLYSES- Vedkommende, der har fjernet hængelåsen til jagthytten, skal straks aflevere den tilbage. Det koster os 230 kr, hver gang der forsvinder en hængelås. Det svarer til 4 års lokalforeningskontingent. Så se nu for f...... at få den afleveret igen.

 

26.1.10 På rævejagten i lørdags deltog 11 jægere og 2 deltagende "tilskuere", der begge gik med igennem. Der blev ikke skudt ræv eller fasan, men der blev set en ræv nedenfor hytten inden jagten gik igang. Der var en del råvildt i Tranholm.

 

11.1.10 Der er stadig plads på knivkurset

 

10.1.10 På jagten i Tranholm den 9.1. deltog godt 20 jægere. Der blev nedlagt 4 dyr - fordelt med 2 på hvert køn. Alle dyr blev nedlagt i samme såt, hvorefter vi fredede dyrene resten af dagen. En deltagende "tilskuer" var så heldig at se 2 af dyrene blive nedlagt i sikre skud.

 

31.12.09 Har du set Jagtbloggen. Du må gerne komme med indlæg. Kalenderen er ved at blive opdateret. Du kan allerede nu se flere vigtige datoer.

 

31.12.09 Bemærk venligst, at der er rævejagt den 23.1.2010 kl 9.00 for foreningens medlemmer.

 

31.12.09 Ældre materiale fra denne side kan du finde i dagbogen.

 

21.12.09 Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår

 

 

6.12.09 På dagens gule ærte jagt deltog der 40 jægere. Der blev skudt 3 snepper, 3 kokke og 1 høne. Christoffer fik lov at kysse sin første sneppe. Der blev set en del dyr og 2 spidshjorte.

 

29.11.09 Knivkursus starter den 11. januar 2010 kl 18.30 på skolen i Klovborg. Tilmelding til Elna.

 

15.11.09 Så er Klovborg Jagtforenings Jagtvin 2009 klar. I år er vinen en La Flor Malbec, Pulenta fra Argentina. Vinen fremstår med en dybrød og intens farve. I næsen finder man solbær og brombær, samt et strejf af kardemomme. Smagen er kraftfuld med pæn frugtsødme, og en finish med godt bid. Vinen kan bestilles hos Jakob og etiketten er som sædvanlig tegnet af Christian.
 

   Prisen er 70,- /stk.

 

15.11.09 På lørdagens jagt i Tranholm deltog der 32 jægere. Udbyttet blev 7 snepper, 1 hanræv, 1 buk med opsats og 2 kokke.

 

6.11.09 Generalforsamlingen i går aftes gik stille og roligt. Der var lidt debat om, hvorvidt og hvordan foreningen skulle leje mere jagt. Elnas og Jacobs beretninger blev godkendt uden debat og der var genvalg på alle valg.

 

02.11.09 Husk at deltage i generalforsamlingen på torsdag

 

02.11.09 Der deltog 32 jægere i Tranholm i går. Det samlede udbytte blev 5 snepper, 1 ræv, 2 lam og 6 kokke.

 

19.10.09 På jagten i Tranholm deltog 38 jægere. Der blev nedlagt 1 ræv, 1 hare, 2 fasaner og 1 due. Der var lodtrækning om 4 gavekort blandt dem der har hjulpet på skydebanen. Vindere: Jens Knop, Karl Schmidt, Hans Larsen og Erik Rosenbæk.

 

16.10.09 Det er muligt allerede nu at bestille gule ærter til jagten den 6.12. Der betales 80 kr pr. deltager ved bestilling til Elna. Husk at du selv skal medbringe tallerkner og bestik.

 

5.10.09 Jagten i går havde kun 14 deltagere. Udbyttet blev 1 hare og 2 kokke. Vi så rigtig mange fasaner, men de ville ikke rigtig op at flyve. Endvidere blev der set ræv og 2 bukke.

 

23.9.09 Jeg blev lidt trist, da vi havde bestyrelsesmøde i mandags. Mødet blev holdt i jagthytten, hvor Karl og Poul Erik sidste år fik lavet lys. Nu har en taget klemmerne til batteriet og de mangler stadigvæk. Den der har lånt dem, må gerne aflevere tilbage.

 

9.9.09 I går var vi i jagtbiografen med 8 deltagere. Vi havde en rigtig god og sjov aften, hvor hver især fik skudt ca 60 skud med riflen på løbende vildt. Det var udfordrene og sjovt og vi fik trænet fritstående skud på løbende vildt. Desværre gav arrangementet et pænt underskud, hvorfor gentagelse ikke lige står for døren.

 

13.7.09 Vi har bestilt 2 timer i Jagtbiografen i Trige til medlemmer af Klovborg Jagtforening. Se www.jagtbiografen.dk. Det sker tirsdag den 8.9.09 kl 18-20. Her kan du træne med riffel på en indendørsbane med forskellige jagtfilm og med din egen riffel og amunition. Pris for at deltage i arrangementet bliver ca. 250 kr incl noget at spise. Du skal kunne forevise gyldigt jagttegn. Vil du med så send en mail med dit navn til jagt@klovborg-jagtforening.dk. Du vil herefter blive bedt om at overføre 250 kr pr deltager til vores konto.  Prisen er sat efter 16 deltagere. Der er endnu 12 pladser.

 

7.7.09 Jakob har sendt regning ud til garanterne for jagten. Sørg nu for at få betalt til tiden.

 

4.7.09 Så er der sat 250 fasaner ud i Tranholm. Undlad unødvendig forstyrrelse. Børge og Hans passer dem på skift.

 

3.7.09 Karl og Børge vandt hver deres klasse ved kommunemesterskabet. Tillykke med det. Klovborg blev henholdsvis nr 5 og 7 ud af 22 deltagende hold. Rimeligt godt gået.

 

30.6.09 Allan har her til aften skudt en kropsmæssigt stor 6 ender i såt 2. Se dagbog.

 

23.6.09 Kursustilbud for ung- og nyjægere i praktisk jagt og vildtpleje. Se nærmere i dagbog

 

22.6.09 Vores æresmedlem Hans Dahm sov ind fredag den 19.6.09. Hans Dahm var med til at starte Klovborg Jagtforening, hvor han også har haft forskellige tillidsposter. Han blev æresmedlem i 1987 og opnåede bl.a. at få tildelt Jægerforbundets 60 års nål. Æret være Hans Dahms minde.

 

13.6. Karl fylder 75 år den 16.6. Vi siger tillykke.

 

13.6.09 Erik har deltaget i Jægerforbundets repræsentantskab og oplyser, at der er indgået forlig om nye jagttider. Du kan læse mere om dette på Jægerforbundets hjemmeside, når det bliver offentliggjort. Indtil videre er her en uofficiel version om udvalgte jagttider for 2010:

Råvildt 1.10. - 31.1.

Rævehvalpe 1.6. - 31.8.

Hare 1.10. - 30.11. (Undtagen Bornholm til 31.12.)

Gæs og svømmeænder 1.9. - 31.1. (januar måned kun på søteritoriet)

Dykænder 1.10. - 31.1.

Sneppe 1.10. - 31.1.

Agerhøne 16.9. - 15.10.

Edderfugle hun 1.10. - 30.11.

Edderfugle kokke 1.10. - 31.1.

Krager og skader må reguleres ved skydning i fællereguleringsperioderne

Kronvildt i dele af Midtjylland:

Kalv 1.9. - 29.2.

Hind 1.11. - 29.2.

Kronebærende hjorte 1.9. - 31.1.

Øvrige hjorte 1.10. - 31.1.

 

Ellers forløb repræsentantskabsmødet nogenlunde roligt, dog med lidt drillerier. Årets jagtforening blev Grejs-Holtum - men jeg tror nu nok vi kunne have været med også - måske 2010.

Af mere kuriøse ting kan nævnes at Friluftsrådet havde stillet forslag om adgang til naturen (bl.a. private skove) i tidsrummet 1,5 time før solopgang til 1,5 time efter solnedgang. Det vil DJ afvise.

 

10.6.09 Desværre tabte vi vores sidste kamp i holdskydning og kommer derfor ikke med til finalen.

 

9.6.09 Vi vandt vores 5. kamp i holdskydning. Efter kampen stod der lige, men vi havde brugt 2 skud færre.

 

8.6.09 Ved klovborg Jagtforenings hundeafslutning vandt Uffe unghundeklassen med 34 point ud af 35. I Åben klasse vandt Erik R med Ronja med 35 point foran Belle ført af Arne, der ligeledes fik 35 point. Da der stod lige faldt afgørelsen i en tripple andemarkering på vand,

hvor Ronja var 10 sekunder hurtigere end Belle. Utroligt tæt opløb, da 2 øvrige unghunde der stillede op i Åben Klasse blot smed 1 point.

 

4.6.09 Vi tabte også vores 4. kamp i holdskydning. STORT

 

3.6.09 Vi tabte vores 3. kamp i holdskydningen

 

1.6.09  Ny hochsitz er sat op i såt 1 i det store nyplantede areal.

 

30.6.09 Allan har skudt en seksender i såt 2.  Brækket vægt 21,5 kg. Opsats 17,8 cm, hvor topsprossen er knækket lidt i venstre side og i højre side er alle sprosser knækket næsten helt inde ved stangen, så der er ikke tvivl om, at der går en anden god buk i området.

Kursustilbud for ung- og nyjægere:

 

Klovborg jagtforening har et tilbud til ung- og nyjægere.

Pris 500 kr, der opkræves ved tilmelding.

 

Kurset er meget praktisk tilrettelagt og det forudsættes, at deltagerne har jagttegn og er medlem af Klovborg Jagtforening.

 

Tilmelding sker til Erik Rosenbæk tlf. 30924429 eller ved at sende en mail til jagt@klovborg-jagtforening.dk (Husk at skrive navn, adresse og tlf.nr.)

  

Indhold:

 

Onsdag den 19.8.09 Kl. 18.30 - Praktisk skydetræning på Højderyggen, Grættrupvej, Nr. Snede www.skydecenter.dk 

På banen vil du sammen med en instruktør prøve kræfter med bag-, venstre-, spids- og højreduer. I deltagergebyret er includeret et skydekort og patroner.

 

Mandag den 7.9.09 Kl. 18.00 – Vildtpleje og –fodring i praksis samt andetræk ved Mattrup Å. Vi mødes i Jagthytten i Tranholm, Skadevej til en kort introduktion. Herefter ser vi på en fodermark, samt fodrer fasanerne ved volieren, hvor forskellige fodringsanordninger bliver demonstreret. Vi slutter aftenen af med et andetræk, hvor man dog ikke skal stille forventninger op om det store udbytte, men måske er vi heldige at ænderne trækker den dag.. Husk jagttegn og stålpatroner.

 

Søndag den 4.10.09 Kl. 08.00 – Vi mødes i Jagthytten og gennemgår dagens parole til jagten i Tranholm. Herefter sætter vi skilte op og gør os klar til dagens fællesjagt i Tranholm, der starter kl 09.30. Husk jagttegn, skovpatroner og madpakke.

 

 

11.6.09 Børge har her til aften skudt en gaffelbuk i såt 2 ved ruinen. Ja, så er der foreløbig 3, der skal komme til generalforsamlingen

 

 

6.6.09 Torben har i morges skudt en lille gaffelbuk i såt 2. Torben beretter, at han har set yderligere en pæn buk og en spids i såt 2.

 

 

 

1.6.09 Ny hochsitz er sat op i såt 1 i det store åbne nyplantede område. Jeg sad i den 3 timer her til aften uden at se noget som helst.

 

25.5.09 Allan har i morges skudt en lille gaffelbuk i såt 2

 

 

 

18.4.09 På aktivitetsdagen fik vi vedligeholdt volieren og sat net op, hochsitze blev efterset og der blev klippet omkring dem, der blev klippet et spor gennem mosen i såten ud forbi lærken, jagthytten blev kalket og fodermarken blev harvet og færdigsået. Tak til alle Jer der ville yde for at alle senere kan nyde.

 

8.3.09 Der er arrangeret kronvildtmøde den 25 marts 2009 på Paarup kro kl. 19.00
Jagtkonsulent Sten Fjederholt holder et indlæg
Øvrige deltagere: HB. Norbert R. samt Hjortevildt gruppe formændene Jens Peter Lübker og Knud Pedersen

Der vil denne aften kunne udpeges tovholdere for senere at få oprettet Kronvildt laug for Gludsted og Nørlund plantager. Hvis interessen er der


 


17.1.09 Rævejagten gav ingen ræv, men der blev skudt en kok.


10.1.09 Jagten i Tranholm gav 1 ræv, 1 rå, 1 lam og 3 kokke.


8.12.08 Jagten i Tranholm gav 12 snepper, 2 kokke og 2 høns.


15.11.08 Jagten i Tranholm gav 7 snepper, 1 bukkelam, 1 rå med gult øremærke 1537, 2 kokke og 1 høne.


7.11.08 På gårsdagens generalforsamling mødte der kun 19 stemmeberettigede. Kim Møldrup blev nyvalgt til bestyrelsen og erstatter Poul Erik Hermansen. Tak til Poul Erik for hans indsats i bestyrelsen.
Herudover blev det besluttet, at der måtte medbringes koblet hund blandt posterne i Tranholm. Hunden kan afkobles for apportering. Fremover skal bukke, der er nedlagt i Tranholm fremvises på generalforsamlingen, da man ellers mister bukkejagten i efterfølgende sæson. Fremover kan man kun have en garantplads. Dette gælder dog ikke for de, der allerede har 2.


3.11.08 Efter den 3. jagt i tranholm kunne ca 25 jægere nyde en parade med 1 sneppe, 1 rå, 2 bukkelam, 2 kokke og 3 høner.

Husk generalforsamling på torsdag kl 19.30 i Klovborg Forsamlingshus.


19.10.08 Den 2. jagt i Tranholm gav 2 snepper, 3 harer, 6 kokke, 9 høns og 1 due.


7.10.08 Søndagens 1. jagt i Tranholm gav et udbytte på 1 smaldyr og 5 kokke. Det var et ganske forfærdeligt vejr om formiddagen, men heldigvis klarede det op senere. Ca 35 jægere havde en ganske fornøjelig dag alligevel.

Bente og Arne vandt hver et gavekort på 1.000 kr. Gavekortene blev udtrukket blandt dem, der havde hjulpet med til at passe foreningens pladser på skydebanen. Tillykke til de 2 og tak til de få der ellers har hjulpet. (Dette var en opfordring til at hjælpe næste år)


01.08.08 Poul Erik og Karl har brugt nogle dage på at sætte jagthytten i Tranholm i stand. Der er opsat "ny" brændeovn, nyt køkken, elektrisk lys og nyt brændeskur. Endvidere har de også ordnet fodermarken og sået. Rigtig godt gået af et par "gamle" drenge.


01.08.08 Det går rigtig godt med fasanerne. De er vilde og flyver godt. De trækker ud i området, men kommer "hjem" for at spise og overnatte. Hans og Børge passer godt på dem.


01.08.08 Garantindbetalingerne er gået rimeligt godt. Kun 4 i restance til jagten. De har fået en ekstra påmindelse, men betales denne ikke, er det bare raus.


08.07.08 Karl Schmidt har til aften skudt en regulær seksender i såt 1


05.07.08 Kurt Zahl har her til morgen skudt en lille spidsbuk i Tranholm.


01.07.08 Jagthytten er stadig ikke solgt. pris mindst 225.000


28.6.08 Her til morgen er der sat 250 fasaner ud. 25-30 er grønne. Vi beder om, at man undlader at besøge dem, så de kan blive så "vilde" som muligt.


4.6.08 Klovborg Jagtvin 2008 er til salg ved kassereren. 55 kr pr flaske.


3.6.08 Vinderne af hundeafslutning blev i unghunde - Ivan med Boy og i åbenklasse vandt Arne med Belle. I åbenklasse fik 3 hunde max point, så afgørelsen blev truffet efter alder.


2.6.08 Allan har til morgen skudt en lille spidsbuk i såt 2.


23.5.08 Jens Hermansen har her til morgen skudt en gaffelbuk i såt 1.


23.1.08 Så er kalenderen opdateret


19.1.08 På foreningens rævejagt i Tranholm blev der ikke set nogen ræve. Der blev set 4 kokke, som der ikke blev skudt til. Desværre konstaterede vi under jagten, at der er blevet skudt ind gennem et af vinduerne i jagthytten, samt at 2 af fordertønderne ude ved volieren er gennemskudt af projektiler fra enten en riffel eller en pistol.
Efter jagten blev der taget kontakt med 3 personer, der kørte rundt i skoven på firehjulede crossmotorcykler (ATV). De havde en løs hund med. Disse ting blev selvfølgelig påtalt og der vil blive taget kontakt til godset omkring forholdene.


13.1.08 På den 2. kaninjagt blev der nedlagt 8 kaniner.


5.1.08 På trods af dystre vejrudsigter deltog der 13 i den 6. jagt i Tranholm. Der blev nedlagt 1 sneppe og 2 kokke. Desværre kostaterede vi, at nogen havde skudt med haglgevær nede ved volieren. Bl.a. var der skudt til måls efter fodertønderne. Der var anvendt orange stålpatroner i str 2.


2.1.08 Godt nytår
Nu har du chancen for at erhverve Klovborg Jagtforenings flotte jagthytte på Værnet.
Hytten er på hele 33m2 og beliggende i Grønbjerg.
Se fotos på hjemmesiden: http://www.sitecenter.dk/klovborg-jagtforening/jagthyttenpvrnet
Pris mindst 225.000
fdal@thomsen.mail.dk


30.12.07 Udbyttet af den 1. kaninjagt blev på 11 kaniner. Desværre er der kommet sygdom i kaninerne, så der afholdes muligvis ikke flere kaninjagter i denne sæson.

9.12.07 På den 5. jagt i Tranholm blev der nedlagt 1 tæveræv, 4 snepper, 4 kokke og 3 høner.

19.11.07 På lørdagens 4. jagt i Tranholm blev der nedlagt 5 snepper, 1 hanræv, 1 rå, 1 hare, 4 kokke og 2 høns. I alt deltog 35 jægere. Husk tilmelding til Karl, hvis du skal have gule ærter på næste jagt. Sidste tilmelding 1.12.

5.11.07 På den 3. jagt i går i Tranholm deltog der 35 jægere. Det samlede udbytte blev 7 snepper, 1 rå, 1 rålam. 8 kokke og 9 høner. En fotograf deltog i jagten og han har lagt nogle prøvebilleder på adressen http://picasaweb.google.dk/nerpielsen/Efteraarsjagt

25.10.07 På vores 2. jagt i Tranholm blev der nedlagt 2 snepper, 2 ræve, 8 kokke og 5 høns.

07.10.07 På årets første fællesjagt i Tranholm blev der nedlagt 1 sneppe, 11 kokke og 1 due. Ialt deltog der 20, hvoraf de 7 var drivere. Vi havde en rigtig fin jagt. Der blev udtrukket 2 kokkejagter på Åkær blandt dem, der har deltaget i pasningen af skydebanen. Elna og Karl vandt. Tillykke til dem. Vi håber, at flere vil hjælpe i næste sæson.
Vi konstaterede under jagten, at nogle havde skudt til måls efter vinflasker og sodavandsdåser tæt ved lærken. Hvis nogen observerer noget sådant i Tranholm så få fat i navn og adresse, konfisker geværet og kontakt bestyrelsen.

20.8.07 Ved kommunemesterskabet i lørdags den 18/8,
vandt Klovborg Jagtforenings hold. Holdet bestod af Karl, Børge, Claus, Christian og Bente. Guldmedaljerne kom i hus med 102 duer i 135 skud, holdet i trap blev nr. tre og fik bronze.
Individuelt vandt Christian Riis Hansen i A-rækken både i jagt og trap.
I veteran rækken vandt Børge Thomsen guld, og Karl Schmidt fik sølv, det var også i både jagt og trap.
I damerækken vandt Elna Thomsen guld og Bente Thomassen fik bronze i jagtskydning. I trap vandt Bente Thomassen guld og Elna Thomsen fik sølv.
Så foreningen var godt repræsenteret på skamlen.

6.8.07 HUSK at deltage i garantmødet på onsdag. Forinden er der skydning for alle medlemmer på sportingbanen. Mød derfor op på Højderyggens Skydecenter d. 8.8. kl 18.30.

6.8.07 Klovborg Jagtforenings deltagere i Vejle Amts Holdskydning vandt ved finaleskydningen for vindere af serie 11 og 12. Holdet består af Elna, Bente, Ivan, Christian, Karl og Erik.

18.7.07 I lørdags satte vi 250 fasaner ud i Tranholm. Bestyrelsen havde på forhånd gjort klar til dem. Slået ukrudt ned i engen, sprøjtet og slået omkring hegnet, hentet foder, ordnet det sidste i volieren og endvidere har bestyrelsen fodret og tilset dem hver dag siden. Bestyrelsen passer som hovedregel også skydebanen og gør i det hele taget et kæmpearbejde. Et par enkelte medlemmer hjælper til, men ellers må det konstateres, at de fleste nasser på bestyrelsens arbejde. Hvad med at hjælpe lidt til ?

9.6.07 Ved hundeafslutningen blev unghundeklassen vundet af Lady ført Kristian L og åbenklasse blev vundet af Kiwi ført af Marianne

27.5.07 Kl 21 skød Keld Schmidt en fin buk i højskoven i såt 1. Tillykke med det.

24.5.07 Der mangler ganske få tilmeldinger for at jagtfesten den 22.6.07 kan gennemføres. Tilmelding kan stadig nås til Jakob hurtigst muligt.

20.5.07 Bente Thomassen skød en lille gaffelbuk i såt 1 kl 12.30. Bukken gik nede ved åen ved P-pladsen. Tillykke til Bente. 10 minutter senere hørte hun et skud fra såt 2 og kort efter hørte hun en bil køre stærkt gennem skoven. Karl var til regionsskydning, så det kunne ikke være ham. Hvis nogen færdes i området og ser en ukendt bilist i skoven, så meld det til bestyrelsen omgående og har du mulighed for at tage bilnummeret vil det være nr 1.

20.5.07 Ved regionsmesterskabet kvalificerede Børge Thomsen sig til DM i Oldboys og Erik Rosenbæk kvalificerede sig i Mesterrækken. Resultater foreligger ikke i skrivende stund.

20.5.07 Ved kredsskydningen blev Elna Thomsen nr 2 i dameklassen, Børge Thomsen vandt veteranklassen og Karl Schmidt blev nr 2 i veteranklassen.

4.5.07 Hjælp - vi mangler stadig nogen, der vil ofre bare en enkelt aften for jagtforeningen på skydebanen. Vi udloder 2 kokkejagter på Åkær d. 26.1.08. For hver gang man sidder på skydebanen, får man et lod. KOM NU UD AF BUSKEN FOR H......

30.3.07 Knivkurset er nu afsluttet. Hundetræning starter på tirsdag. Skydebanen er også igang, men vi mangler stadig hjælpere - så meld dig dog - det kan ikke være rigtigt at det altid er de samme, der skal trække læsset. Det ender med, at de kører træt.

22.1.07 Der deltog kun 8 i rævejagten og vi så desværre ingen ræve. Totalt har jagtsæsonen i Tranholm indbragt 4 ræve, 20 snepper, 6 bukke, 1 rå, 2 rålam,1 hare, 60 fasaner og så lidt ænder.

17.1.07 HJÆLP, HJÆLP - Er der ikke nogen, der har lyst til at vinde en jagt. Klovborg Jagtforening udlodder 2 jagter. Man får et lod ved at hjælpe på skydebanen. Et lod pr gang. Kontakt Elna.

9.1.06 På sidste fællesjagt i Tranholm blev der nedlagt 1 sneppe, 6 kokke og hundene tog en høne. 13 drivere og 22 poster deltog.
I sæsonen 05/06 er der således indtil videre nedlagt:
3 bukke
1 smalrå
1 rålam
17 snepper
2 ræve
57 fasaner
2 duer
hertil kommer et mindre antal ænder, samt evt ræve på jagtforeningens rævejagt.

4.1.06 HUSK - Knivkursus starter mandag. d. 9.1.06 kl 19.00 i sløjdlokalet på Klovborg Skole

2.1.06 Godt nytår. Desværre er havjagtturen d. 5.1.06 aflyst pga manglende tilslutning

 

 

 

 

 

Mail til: jagt@klovborg-jagtforening.dk